Det er oppe i tiden at tale om miljø: CO2-udslip, miljøhensyn og klimatopmøde. Men hvordan tænker vi miljø ind i en økonomisk ramme?
Et øget forbrug af kul og olie medfører en øget koncentration af drivhusgasser i atmosfæren. Drivhusgasser lader solens stråler passere, men hindrer, at varmestrålingen fra jorden vender tilbage til rummet. Det bevirker, at jorden holder på varmen, hvilket fører til temperaturstigninger - med uoverskuelige konsekvenser som følge.
Det er det scenarie, vi alle kender så godt. Hvad der er rigtigt og forkert, kan ofte være svært at blive klog på, men ét er sikkert: Set fra et økonomisk perspektiv, så er der god økonomi i at spare på energien.
En personlig indsats gør forskel
Klimadebatten har ganske rigtigt påpeget, at alle har et personligt ansvar, når det handler om at passe på miljøet. Og hvad den enkelte virksomhed - eller person – kan gøre, er reelt op til fantasien.
Som inspiration giver TimeVision 10 bud på, hvad man som enkeltperson og især
som virksomhed kan gøre:
- Sluk og tag stikket ud af pc’en, når dagens arbejde er slut.
- Sluk og træk stikket ud på al elektronik i virksomheden.
- Sluk for lyset i virksomheden, når det ikke bruges.
- Kør økonomikørsel i varebilerne og personbilerne. Det betyder ikke, at
der skal køres langsomt, men der kan spares op til 50% på brændstoffet.
Overvej muligheden for samkørsel eller alternativ transport.
- Efterse at der ikke er varme i fx lagerrum, hvor varmen sagtens kunne
undværes.
- Få kontrolleret ejendomme for kuldebroer - eventuelt ved termofotografering med henblik på efterisolering.
- Overvej muligheden for alternative energikilder fx jordvarme eller vindenergi.
- Genbrug i stedet for at kassere og sæt virksomhedens affaldssortering
i system.
- Tænk miljø og økonomi sammen.
- Sæt fokus på miljøet i virksomheden fx med en konkurrence. Giv fx
en præmie til den, der kører længst på literen eller en præmie til medarbejderen.
Vær med til at gøre en forskel i din virksomhed - og styrk samtidig økonomien. Kun fantasien, der sætter grænser. Og der kan gøres meget mere end de 10 ideer ovenfor.