Den nye arvelov og en ændring af forsikringsaftaleloven skaber større overensstemmelse mellem lovgivningen og dagens familiemønstre.
Den 1. januar 2008 trådte den nye arvelov i kraft, ligesom der ved årsskiftet blev indført en række ændringer i forsikringsaftaleloven. Med moderniseringen af arveloven og ændringerne af forsikringsaftaleloven skabes langt større overensstemmelse mellem lovgivningen og de familiemønstre, vi kender i dag.
Arven til den efterlevende ægtefælle, når der ikke er lavet testamente
Den nye arvelov styrker den efterlevende ægtefælles stilling. Den forhøjer ægtefællens legale arv – dvs. den arv, som ægtefællen vil få, hvis der ikke er oprettet testamente. Den legale arv stiger fra 1/3 til 1/2 af den afdøde ægtefælles bo. Hvis den afdøde ægtefælle ikke efterlader sig livsarvinger, arver ægtefællen hele den afdødes formue.
Herudover har den efterlevende ægtefælle ret til at tage op til 600.000 kr. ud af boet, inden delingen af boet er sket. Det sker, for at ægtefællen – så vidt muligt – kan opretholde samme livsførelse som før ægtefællens død. Det er den såkaldte ’suppleringsarv’. Suppleringsarven betyder også, at ægtefællens fuldstændige særeje, livsforsikringer, pensioner og lignende kommer til udbetaling i anledning af dødsfaldet.
Testamente
Den nye arvelov medfører også, at den enkelte får større mulighed for at bestemme over sine efterladte midler ved testamente. Fremover er der mulighed for, at en arvelader – ved testamente – kan råde over 3/4 af sine midler mod tidligere kun 1/2. Det betyder, at en arvelader nu har større mulighed for bl.a. at ligestille sammenbragte børn.
Tvangsarv
I den nye arvelov er tvangsarven – altså den del, som en ægtefælle eller livsarving som minimum skal modtage – ændret fra 1/2 til 1/4 af den legale arv. En arvelader har dog mulighed for – ved testamente – at begrænse arven til hver af sine livsarvinger til 1.000.000 kr., hvilket kan få betydning i større dødsboer og ved generationsskifter i erhvervsvirksomheder.
Ugifte samlevende
I den nye arvelov er der ikke ændret på det forhold, at ugifte samlevende ikke arver hinanden. Der er imidlertid åbnet for, at ugifte samlevende kan oprette et såkaldt ’udvidet samlevertestamente’, så parterne på den måde får samme retsstilling som ægtefæller, der har fuldstændigt særeje. Den efterlevende samlever arver således 1/2 af de efterladte midler, hvis den afdøde efterlader sig livsarvinger, og det hele, hvis der ikke efterlades livsarvinger.
For at kunne oprette et udvidet samlevertestamente, er det dog en forudsætning, at parterne på tidspunktet for først afdødes død havde fælles bopæl og ventede, havde eller havde haft barn sammen, eller havde levet sammen i et ægteskabslignende forhold på den fælles bopæl i de sidste to år før dødsfaldet.
Ændrede begunstigelsesregler
De nye ændringer af forsikringsaftaleloven betyder, at en samlever nu kan omfattes af begrebet ’nærmeste pårørende’ i forsikringer og pensioner. Det er dog en forudsætning, at forsikringstageren og samleveren har fælles bopæl og venter, har eller har haft barn sammen, eller t de har levet sammen i et ægteskabslignende forhold på den fælles bopæl i de sidste to år før forsikringstagerens død.
TimeVision er opdateret på den nye arvelov og de ændrede regler for begunstigelse, så kontakt os gerne for en uddybning af de nye regler.